Tilbygning
Dagnæs Glaslager Tømrer & Snedker A/S
Vi lever af tilfredse kunder – og det har vi gjort i 5 generationer!
Tilbygning i Horsens og omegn
Vi udfører alle former for tilbygninger, nybygninger eller moderniseringsopgaver. Lad ikke hvilken som helst håndværker stå for din tilbygning. Vi har stor erfaring med at opføre tilbygninger og vi har styr på hvilke krav og regler der stilles i forbindelse med en tilbygning.
Ud over de byggetekniske retningslinjer, er det også vigtigt at have styr på byggetilladelse, bygningsreglementet, energikrav, lokalplaner m.m. Vi udfører alle former for tilbygninger, nybygninger eller moderniseringsopgaver som Hovedentreprise, Totalentreprise eller Fagentreprise i Horsens, Juelsminde, Hedensted, Vejle, Odder, Skanderborg, Brædstrup og i øvrige Østjylland.
Hovedentreprise
Her er det os som har det overordnede ansvar for hele projektet. Vi sørger for at styre byggeprojektet fra start til slut. Vores entrepriseopgaver omfatter bl.a.:
- Byggeledelse
- Byggeriet står færdig til tiden.
- Arbejdets kvalitet er som aftalt, og at de byggetekniske retningslinjer er overholdt.
- Vælge kompetente underleverandører.
- Indgå kontrakter, koordinering og byggeledelsen med de andre faggrupper.
- Vi er ansvarlige for den aftalte pris overholdes.
Hovedentreprise ved tilbygning
En af hovedentreprisens fordele er, at du kan koncentrere dig om byggeriet på baggrund af det projektmateriale, som hovedentreprenøren har givet sit tilbud på. Samt overlade alle juridiske, økonomiske og styringsmæssige forhold til ham. Ved en hovedentreprise skal du/bygherre selv søge om byggetilladelse og udarbejde projektmaterialet, dvs. tegninger, beskrivelser m.v.
Hovedentreprise er særlig velegnet hvor flere faggrupper er involveret. Tilbygninger, større ombygninger og renoveringsopgaver.
Totalentreprise
Vi kan også tilbyde at udføre opgaven som en totalentreprise. Her klarer vi hele projektet. Vi udarbejder også projektmaterialet, tegninger, beskrivelser m.m. og indgår kontrakter med underentreprenører.
Med os som din samarbejdspartner får du en løsning, der er gennemtænkt fra start til slut.
Vi har erfaring med både renovering og nybyggeri og sammensætter altid det rette hold til opgaven. Uanset om du er privat boligejer, erhvervskunde eller repræsenterer en offentlig instans, står vi klar med høj faglighed og ordentlig kommunikation hele vejen igennem projektet.
Fagentreprise
Som fagentreprise står vi kun for en del af opgaven f.eks. for tømrerarbejdet i henhold til det udarbejdede projektmateriale.
Vi indgår kontrakt, udfører arbejdet og koordinerer med bygherre.
Fagentreprise er velegnet hvis du selv ønsker at styre projektet og har mulighed for at være tilstede på byggepladsen.
Du har selv fingeren på pulsen hvad angår det økonomiske, byggetekniske og byggeledelse samt kontraktforhandling